Fik i dag kastet mig over disse lækre flødeboller m. marcipanbund, vaniljeskum, dyppet i mørk chokolade og toppet med frysetørret hindbær.
Til ca. 30 små flødeboller skal du bruge:
Ca. 500 g rå marcipan -alt efter om man ønsker tykke eller tyndere bunde.
300 g sukker
1 dl vand
150 g past. æggehvider
1/4 vaniljestang
250-300 g mørk overtrækschokolade
1-2 tsk palmin
Frysetørrede hindbær til pynt
Bunde:
En rulle marcipan skæres i ca. 25 skiver, lægges på bagepapir og bages ved 180 °C i 5 – 8 min.
Vaniljeskum:
300 g sukker og 1 dl vand koges op og koger i 2 min. 150 g past. æggehvider piskes let og sukkerlagen tilsættes langsomt. Tilsæt derefter kornene fra den 1/4 vaniljestang. Guffet piskes stift med en hånd-mikser ved middel hastighed i ca. 15 min.
Til sidst:
Sprøjt guffen på marcipanbundene med en sprøjtepose, og bag flødebollerne i 5 min. ved 180 °C, så får de en fast over-flade.
Efter afkøling dyppes flødebollerne i smeltet chokolade,hvor der er puttet ganske lidt palmin i (bruges
til at fortynde og få en glat overflade). Pynt flødebollerne med de frysetørrede hindbær og stil dem direkte på køl.
til at fortynde og få en glat overflade). Pynt flødebollerne med de frysetørrede hindbær og stil dem direkte på køl.
Du kan også:
Hvad med at prøve at putte en smule lakridspulver i skummet, eller hvad med at lave nogle jule flødeboller med farvet grønt kokosmel. Hvis du er en smule "doven" eller "på farten" kan du prøve færdiglavede flødebolle bunde fra specialkøbmanden. Kun fantasien sætter grænser!
God fornøjelse!
//Julie


Ingen kommentarer:
Send en kommentar